Digterruten er en vandretur på ca 5 km i og omkring Nysted i Emil Aarestrups fodspor. ( kan evt. cykles - bortset fra post 3 til post 4 , som så findes via Slotsgade )
Den er en del af 22 digterruter i Danmark, som alle blev indviet 18.juni 2021.
Se dem alle på danskedigterruter.dk
Se 3 min. video fra museet og digterruten på :
Der er start på post 1 i Museets portrum og der er i alt 10 poster undervejs i A3 format på standere. Der er desuden henvisningsskilte flere steder på ruten.
Husk at tage en turfolder på museet eller i infoen på havnen og flere steder i blå "postkasser" i byen.
På alle standere er der QR koder med vigtige lydbilleder, som kan scannes og lyttes til. Desuden er der på skiltene digte, tegninger og informationer om Emil Aarestrup - den erotiske digter og læge i Nysted i årene 1827 - 1838
Lydfilerne kan også høres på : danskedigterruter.dk
Turen kan desuden findes på app " Naturlandet"
God tur - natur - litteratur !!
IDÉ: Besøg MUSEET før eller efter turen og få mere at vide om Emil Aarestrup og hans univers
Digterruten er støttet af Nordea-fonden og Guldborgsund Kommune